Udskriv siden

Træningsweekend 2010

Af: Henrik Pedersen

TRÆNINGSWEEKEND og BROAGER SPAREKASSE SPONSORCYKELLØB

Invitation og program til træningsweekend

 

TRÆNINGSWEEKEND  - BROAGER SPAREKASSE  - SPONSORCYKELLØB

DEN 18. & 19. SEPTEMBER 2010


Hent Invitation og program

Hjælp os - Indtast dine sponsorer her


Program 

LØRDAG mødes vi omklædt kl. 12.00, hvor vi skal køre BROAGER SPAREKASSE sponsorcykelløb (se bagside for mere info), være aktive og have det sjovt. Om aftenen er der fælles spisning for alle hold, musik og mere hygge. Vi overnatter alle sammen i hallen.

SØNDAG er der træning eller træningskampe for de enkelte hold.

Du skal medbringe:

  • Cykel/cykelhjelm
  • Håndboldtøj (indendørs)
  • Tøj til udendørs aktiviteter - inkl. udendørs sko
  • Drikkedunk
  • Liggeunderlag/luftmadras og sovepose
  • Nattøj og toilettaske
  • Lidt lommepenge (Cafeteriet er åbent)

Tidspunktet for afhentning af børnene aftales med den enkelte træner.

BROAGER SPAREKASSE Sponsorcykelløb!! - Vigtig information!!

Det kræver penge at drive en håndboldklub. BROAGER SPAREKASSE Sponsorcykelløbet er en af de aktiviteter vi afvikler i løbet af sæsonen for ’at lave penge’ til DIU Håndbold.

Så hjælp til med at skabe de bedst mulige betingelser for håndbolden i vores klub, ved at finde en masse sponsorer og dermed cykle en masse penge i vores klubkasse. Det kunne være mor eller fars arbejde, bedste og bedstefar, naboerne eller butikkerne nede i byen, som du spørger ad.

Nyt: Sponsorlisten udfylder du direkte her: Til stor hjælp for os :o) Alternativt: Medbring den til opstartsweekenden. På hvert hold er der præmie til den der cykler længst, og til den der tjener flest sponsorkroner.

BROAGER SPAREKASSE Sponsorcykelløbet foregår ved Dybbøl Hallen på en 1 km rundstrækning. Der vil være stationeret vagter ved alle sving, og der vil være afspærringer, hvor det er nødvendigt. Alle spillere skal køre med synlige nummererede veste, som udleveres ved start. Cykelhjelm SKAL medbringes og bruges. Det gælder om at køre så langt man kan på en time – og overholde færdselsreglerne.

Som noget helt nyt har vi fundet en officiel sponsor til cykelløbet. Nemlig Broager Sparekasse. Så nu bliver det endnu sjovere at cykle mange km. Broager Sparekasse har lovet at give klubben 8 kr. pr. km, som hvert barn cykler.

Wii!! - Broager Sparekasse sponsorerer også en Nintendo Wii til det barn, der sammen med sin mor eller far vinder en spændende konkurrence lørdag eftermiddag. Så kære forældre afsæt nogle timer, og kom til en spændende eftermiddag i Dybbøl Håndbold. Der er mulighed for at købe en ringrider og en vand.

Jeg glæder mig til vi ses!


Eva Brinck Hansen

Formand, Dybbøl Håndbold



 

PS Risiko for tyveri: Så tag dit barns cykel med hjem, når cykelløbet er slut!

PPS Vi har brug for forældre fra alle hold til at hjælpe 1-2 timer denne weekend, så sæt X på tilmeldingsblanketten, og vi ringer til dig for at aftale opgaven

 

 

og du kan finde billeder fra nogle af de andre år her

 

23.08.2010

Vi støtter Dybbøl Håndbold