Udskriv siden

Kredstræning - hvad er det?

Af: Henrik Pedersen

Alle klubber har mulighed for at indstille de bedste spillere på forskellige årgange – Dybbøl Håndbold har haft spillere med....

Kredstræning – hvad er det?

Alle klubber har mulighed for at indstille de bedste spillere på forskellige årgange – i år har det været pigespillere fra 1995 og 1996 og drengespillere fra 1994 og 1995.

Vi i Dybbøl indstillede 2 piger fra årgang ´95 og 4 piger fra årgang `96 til den første træning, som fandt sted i september måned 2009. Efter den første træning blev 1 fra årgang ´95 og alle fra årgang `96 udtaget til at forsætte den månedlige træning sammen med ca. 20 andre spillere fra hele kredsens område. De har trænet om fredagen i Kolding, Kruså og Vojens, så forældrene har været flittige til at bakke pigerne op. Ved den seneste træning i januar måned, hvor alle årgang `96 var samlet i Kruså fredag/lørdag, blev der udtaget et hold på 14 spillere, som skulle repræsentere kredsen ved et kredsstævne i Tarm den 22. + 23. januar. 2 af vores piger var så dygtige, at de kom med på holdet. De har lige været af sted og har haft endnu en dejlig håndboldoplevelse.

 

Efter kredsstævnet forsætter den store trup af piger med at træne sammen en gang månedlig de kommende måneder.

Dybbøl håndbold har vist aldrig prøvet at have 2 spillere med på et kredshold før – det må betyde, at der arbejdes godt må mange fronter i vores lille klub J.

Karen Saugstrup

En af trænerne for U14 piger

26.01.2010