Udskriv siden

Spiludvikling

Af: Henrik Pedersen

Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse har vedtaget en række forslag, der har til formål at øge rekrutteringen af nye spillere i de yngste årgange samt fastholde de piger og drenge, som allerede er i gang med at spille håndbold. Læs mere her....

DHF gennemfører initiativer til spiludvikling

af: Finn T. Jensen

Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse har vedtaget en række forslag, der har til formål at øge

rekrutteringen af nye spillere i de yngste årgange samt fastholde de piger og drenge, som

allerede er i gang med at spille håndbold.

Gennem den forgangne sæson har et omfattende antal foreninger i DHF’s distriktsforbund og

kredse med stor seriøsitet gennemført forsøg med de fremsatte forslag til fornyelse af spillet

og det er resultaterne af dette enorme arbejde, der har udmøntet sig i de regelændringer, der

træder i kraft allerede i sæsonen 2008/09:

I alle børne- og ungdomsrækker:

- mandsopdækning forbydes

- udskiftning kun tilladt i boldbesiddelse og ved time-out

- deltagelse på hold i to årgange muligt samme weekend

For 5

8 årige:

- Hovedtilbud bliver totalhåndbold med minihåndbold som et alternativ til de yngste.

- Der spilles med "gummi"-bold (TRESS Trial bold eller Select Trio soft)

For 9

10 årige:

- Antal spillere på banen reduceres med en markspiller

- Man må stille op med max. ni spillere pr. kamp

- Der spilles med læderbold str. 0

- Fri opdækning

"I hele dette forløb har vi satset på at styrke den gode oplevelse for vore ungdomsspillere. Vi

er glade for, at de værdier, vi har vægtet, er slået igennem og at vi nu kan tilbyde håndbold i

en form, der appellerer meget mere til de implicerede aldersgrupper, end vi hidtil har været

vant til. Takket være et stort arbejde i distriktsforbund og kredse rundt om i landet. For uden

det ville projektet ganske enkelt ikke have været muligt," siger DHF’s udviklingschef Søren

Simonsen til dhf.dk.

20.04.2008