Fantastisk Opstartsweekend i Dybbøl Håndbold

6. september 2015 20:46 , af Torben Brynningsen

I weekenden d. 5./6. sep. 2015 afviklede Dybbøl Håndbold vores årlige Opstartsweekend / Broager Sparekasse Sponsorcykelløb. Det blev endnu en gang en kæmpe succes - med 120 glade børn og deres trænere der brugte hele weekenden, samt en masse forældre der ydede en indsats med stort og småt. 

Mange tak til alle der var med til at gøre det til en fantastisk weekend for vores mange børn og unge.

Cykelløbet blev endnu en gang en kæmpe succes. I alt kørte 103 ryttere 1.127 km og det samlede beløb blev imponerende kr. 54.395 hvoraf 15.000 kr. kom fra Broager Sparekasse.

Vi takker mange gange for støtten fra ALLE sponsorer - store som små. 

Indtægten fra løbet vil blive brugt til fortsat at skabe gode forhold for vores håndboldspillere i børne- & ungdomsafdelingen, f.eks. til materialer, stævner etc.

Lørdag var U14 Pigerne i Silkeborg og spille 1. div. kval kampe imod Tarm-Foersum og Horsens, U16 Pigerne var i Holstebro og spille 1. div. Kval kampe imod Holstebro og HEI/VRI.

Søndag spillede vi træningskampe i Skansen mod hold fra Ribe og Vidar-Ulkebøl.

Venlig hilsen

Dybbøl IU Håndbold

Torben Brynningsen, formand